Marilyn og pressekonferencen om de små grønne mænd. Kan du også slukke dit tv eller gadelygte bare ved at gå forbi og lidt om hvad man kan fange de særeste steder

 

Marilyn Monroe og de små grønne mænd … Den lyder temmelig tyk, men here we go … Døde Marilyn Monroe i virkeligheden fordi hun havde planlagt at indkalde til en pressekonference, hvor hun ville afsløre hvad John F. Kennedy havde afsløret for h e n d e i en intim stund? – at han havde set en rigtig ufo, og forøvrigt vidste en del mere om hvad der virkelig gik for sig, angående de fremmede vi deler universet med? Oplysninger han en aften altså (måske) delte med Marilyn.

– Og var der så nogen der ville sikre sig, at hun i k k e gjorde netop det? Indkaldte pressen? En udskrift af en samtale mere end antyder at det netop var det, der foregik dengang i 1962.

Slukker gadelygten når du passerer nedenunder den? Lyder det underligt er det nok fordi det ikke sker for dig, men muligvis sker det jævntligt for din nabo? Nogle mennesker oplever beviseligt at lyset fra gadelygter eller andre elektriske installationer går ud eller ændrer frekvens, når de passerer, for så at fungere normalt igen efterfølgende.

Lyder det underligt? Der er tale om et bizart fænomen der oftest knytter sig til bestemte mennesker, uden at man hidtil har kunne give en påviselig grund eller en forklaring på fænomenet.

Den engelske ingeniør Bill Beaty har en teori om ”SLI”, (Street light interference) som fænomenet kaldes. Han mener at der muligvis er tale om at visse mennesker optager store mængder af statisk elektricitet, de skal ‘af med’ igen. Han taler om at disse mennesker måske er en slags omvandrende generatorer, som udleder elektroner hvergang de udånder, og at det på en eller anden måde interagerer med andre elektriske udladninger i omgivelserne.

Tyrehajer på golfbanen? Ja, det kan man se hvis man vælger at spille på Carbrook Golf Club, i Brisbane i Australien.

Her på den smukke 18 hullers golfbane ligger en yndig sø fuld af 8-10 meter lange hajer af en type man ved har mennesker på menuen. – Og nej, det er ikke forvoksede akvariedyr, men rigtige store tyrehajer der ved et af naturens luner er blevet fanget i søen ved en oversvømmelse tilbage i 1996, hvor nogle nærliggende floder flød over og bragte tigerhajerne til golfbanen. Hajerne der ikke lader til at være kede af deres nye hjem yngler og golfbanens sø har nu fået en fin attraktion og nyt navn: Shark Lake.

Piratfisk som ellers holder til i Sydamerika fanges indimellem de særeste steder. Modsat tyrehajerne er disse dog i reglen undsluppet eller rettere sagt udsluppet fra et akvarium. Børnene som i starten syntes piratfisken var spændende bliver træt af sit kæledyr og mor eller far slipper i bedste mening kræet ud i nærmeste parksø. Piratfisk er fanget flere steder i England og andre europæiske lande gennem årene. Også i danske farvande ser man sære fisk med store tænder

Det var dog England der lagde vand til den meget-langt-hjemmefra-sværdfisk en overrasket fisker fik på krogen. Hvor den kom fra er fortsat et mysterium.

 

 

 

 

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s